Flyvestation Værløse gennem 50 år.

 

Denne artikel fortæller kort Flyvestation Værløse historie, men også lidt om dens fortid og Flyvevåbnets rødder.

Flyvestation Værløse er i dag en blanding af gammelt og nyt, og området er udvidet i takt med behovet. Flyvestationen, som den ser ud i dag, er hovedsageligt anlagt i 3 omgange.

 

Lejren ved Værløse.

Oprindeligt blev Lejren ved Værløse anlagt i årene 1910 – 1912. Det var en uddannelseslejr for rekrutter fra Hæren. Krigsministeriet havde erhvervet Hjortøgård og Fuglebækgård, samt området ved Lånshøj. Lånshøj var en gravhøj, som desværre måtte sløjfes, da vandtårnet blev opført på det sted den lå. Behovet for uddannelsessteder må have været stort, for de første rekrutter ankom allerede 1910, selv om der ikke var bygninger eller andre installationer. Der blev etableret teltlejr og uddannelsen gennemførtes, og først da soldaterne i efteråret returnerede til kasernerne i København påbegyndtes byggeriet af lejren.  Lejren skulle kunne huse 8 kompagnier, og man startede med den østlige del op mod vandtårnet. I 1911 og 1912 fuldføres byggeriet sideløbende med uddannelsen, og i 1913 kan lejrområdet officielt indvies.

Lejren var opført som sommerlejr uden opvarmningsmuligheder i belægningsbygningerne.

I vinteren 1915-16 er sikringsstyrken under 1. verdenskrig dog indkvarteret i lejren, men en mere permanent brug af lejren året rundt sker først i 1920’erne.

Fra 1934 til 1940 etablerede Hæren flyveplads ved Værløse. Hærens Flyvetropper havde indtil da været spredt over det københavnske område. Uddannelse af piloter foregik på flyvepladsen ved Lundtofte, ledelse og værksteder var på Flyvepladsen ved Kløvermarken og i Kastrup lufthavn var piloterne med deres maskiner. Krigsministeriets hensigt var at samle Hærens flyvetropper i Kastrup lufthavn, men planerne mødte kraftig modstand fra Ministeriet for Offentlige Arbejder, som kun ønskede civil lufttrafik i lufthavnen.

 

Hærens Flyveplads ved Værløse.

Derfor blev området syd for Lejren ved Værløse valgt som stedet, hvor Hærens Flyvetropper skulle etablere sig. I kundgørelse for Hæren 12. januar 1934 benævnes området Hærens flyveplads ved Værløse og 1. april tages den nye flyveplads i brug. Staben flytter ind på Langdyssegård og igen flytter man ind uden at der er opført bygninger. Denne gang flytter man igen i telt, men dog et stort telt der fungerer som hangar.

I sommeren 1934 sættes et byggeprogram i gang som strækker sig til februar 1940. Det er opførelsen af 5 hangarer, som skal rumme de 5 eskadriller der er planlagt opstillet. Ved Hærloven af 1932 indskrænkes Hæren til 2 divisioner, medens Hærens Flyvetropper udvides til at bestå af 5 eskadriller: Overkommandoens observationseskadrille samt 1 obser­vationseskadrille og 1 jagereskadrille til hver af de 2 divisioner.

 

Besættelsesårene 1940-45.

Tidligt om morgenen 9. april 1940 angribes pladsen af tyske ME 110 jagerbombere, som ødelægger eller beskadiger næsten halvdelen af de 62 operationsklare maskiner. I løbet af en time kommer der telefonisk ordre om at al modstand skal ophøre. De menneskelige tab ved angrebet er løjtnanterne Godtfredsen og Brodersen, som nedskydes under start på en rekognoceringsflyvning i deres Fokker C V.

For at skaffe plads til de tyske maskiner på flyvepladsen beordres de danske maskiner pakket i kasser og fjernet fra flyvepladsen. Den 25. april hejses det tyske hagekorsflag første gang og stryges ikke før 5. maj 1945. I krigsårene er flyvepladsen hjemsted for mange afdelinger af Luftwaffe, bl.a. skydeskole, minestryger/minelægningsenheder, natjagere og erobrede allierede fly.

Ved sammenbruddet på østfronten kommer en del fly fra Østpreussen og de polske og baltiske områder til pladsen medbringende en del flygtninge.

Umiddelbart efter krigsafslutningen er der flygtningelejr på området, indtil Hæren atter igen rykker ind i begyndelsen 1946.

Den gamle Jonstruplejr ved Walgerholm, som var opført til Sommerkorpset, fungerer herefter som flygtningelejr. 

 

Tiden efter 2. verdenskrig.    

Den sidste udvidelse kom efter anden verdenskrig, hvor de resterende områder blev ind­draget. Faktisk havde de tyske besættelsesstyrker allerede inddraget området i slutningen af 1942, hvor indbyggerne i Bringe landsby blev beordret ud af området.

 

Flyvemekanikerskolen.

I marts 1947 oprettes Flyvemekanikerskolen i Værløselejren. Den har til huse i Hangar 5 og bygning 151, for senere at flytte til bygning 131. Det er forløberen for Flyvevåbnets Mathskole, som oprettes i 1951. Den administrative del af skolen flytter i 1956 til den nyopførte Jonstruplejr. Skolen omdøbes i 1960 til Flyvevåbnets Konstabelskole og i 1966 til Flyvevåbnets Specialskole. I år 2001 forlader skolen igen Jonstruplejren for at flytte tilbage til Flyvestation Værløse.

 

Flyvestation Værløse.

8. januar/8. februar 1951 benævnes området Flyvestation Værløse i henholdsvis Flyver­kommandobefaling og Kundgørelser for Hæren. Samtidig etableres Flyverkommandoen og Østre Basiskommando på flyvestationen. Flyverkommandoen flytter dog allerede efter et år til Henriksholm i Vedbæk, på grund af pladsmangel og ved Flyvevåbnets reorganisering i 1955 smelter Østre og Vestre basiskommando sammen til Flyvertaktisk Kommando på Flyvestation Karup. I stedet oprettes Træningskommandoen på Flyvestation Værløse, hvor den har til huse indtil nedlæggelsen i 1969.

 

Eskadrille 722.

8. februar 1951 oprettes Eskadrille 722 som let transporteskadrille på flyvestationen. Eskadrillen udstyres med fly fra Hærens Flyvetropper, hovedsageligt fra 4. eskadrille og medens de jyske eskadriller efterhånden udrustes med moderne jetjagere, er Eskadrille 722 stadig udrustet med ældre fly og en af hovedopgaverne er målflyvningsopgaver for jagereskadrillerne. I juli måned 1956 bestemmes det, at Eskadrille 722 skal etableres som eftersøgnings- og redningseskadrille og i april 1957 erklæres eskadrillen operativ i den nye rolle. I februar måned 1962 oprettes Søværnets Flyvetjeneste som en del af eskadrillen.

Søværnets Flyvetjeneste bliver en selvstændig enhed på Flyvestation Værløse i 1977.

 

Stationsflight Værløse.

Da Eskadrille 722 i 1956 er blevet Eftersøgnings- og Redningseskadrille oprettes Stationsflight Værløse for at overtage de opgaver eskadrillen indtil da havde udført. Alle de små og store opgaver en let transporteskadrille udfører overtages, og da der efterhånden kommer flere og flere udenlandske fly på besøg, bliver modtagelse og afsendelse af disse også en af Stationsflightens opgaver. Flighten nedlægges i 1977 og de 3 T-17 fly, flighten modtog året før, og som var de eneste tilbageværende fly, overføres til Eskadrille 721.

 

Eskadrille 721.

1.maj 1956 overflyttes Eskadrille 721 fra Flyvestation København, som hermed nedlæg­ges, til Flyvestation Værløse. Eskadrillen er udrustet med C-47 Dakota og PBY-5A og PBY-6AC Catalina. Kort tid efter overflytningen til flyvestation modtager eskadrillen yderligere 6 stk. C-47 og i 1959 modtages 3 stk. C-54 Skymaster. Eskadrillen var hermed velforsynet med fly og da Eskadrille 722 havde brug for et støttefly ved eftersøgningsmissioner kunne Catalinaflyene overføres til eskadrillen.

 

Flyvevåbnets Fenrikskole.

I 1951 oprettes Flyvevåbnets Fenrikskole i bygning 67. Bygning 67 var en af de barakker tyskerne opførte ved lejrens vandtårn til deres vagtstyrke og tysk kvindeligt personel. I 1956 flytter skolen til Jonstruplejren. I 1970 sammenlægges Officersskolen og Specialofficersskolen under navnet Flyvevåbnets Officersskole.

 

Hundeskolen.

21. november 1951 overtager det nyoprettede Flyvestationspoliti Fuglebækgård og ind­retter hundeførerskole i de gamle bygninger. Senere benævnes skolen Forsvarets Hundeskole, som den 1. januar 1977 ændres til Flyvevåbnets Hundeskole. Skolen overflyttes i juni 1979 til Flyvestation Karup.

 

Flyvevåbnets Sergent- og Reserveofficersskole.

Den 17. december 1951 oprettes Flyvevåbnets Sergent- og Reserveofficersskole, som også tager sig af uddannelsen af korporaler. Skolen forbev på Flyvestation Værløse indtil den blev nedlagt i sommeren 2000, hvor en del af uddannelserne overgik til Flyvevåbnets Førings- og Operationsstøtteskole på Flyvestation Karup.

 

Forholdet til det omgivende civile samfund.

En stor og til tider støjende arbejdsplads påvirker selvsagt det omkringliggende samfund. Naboerne klager mere eller mindre berettiget. Allerede i 1915 kommer de første, fuldt berettigede klager, idet voldene omkring skydebanen ved Ganløse Orred ikke er høje nok. Når bønderne arbejder på markerne omkring skydebanen, fløjter kuglerne over deres hoveder.  Som konsekvens udkommanderer Hæren soldater til at forhøje voldene og klagerne forstummer. Skydebanen nedlægges i starten af 1970’erne efter en sag om en ulovligt opført beskyttelsesmur. Der var flere og flere, der tog på skovtur i området ovenfor skydebanen. Disse skovtursgæster respekterede ikke de hejste advarselssignaler og derfor opførtes en mur, for at beskytte disse mennesker. Man havde desværre glemt at søge om tilladelse til at opføre muren. Den blev beordret nedrevet og forsvaret valgte at nedlægge skydebanen.

I 1951 påbegyndtes forhandlinger med det lokale sogneråd om anlæggelse af jetstartbaner. Sognerådet protesterede kraftigt og fik støtte af Københavns Kommune. I 1952 var der en del polemik i aviserne om startbanerne. Årsagen til at Københavns Kommune støttede sognerådet var, at udvidelsen af området ville strække sig helt til Søndersø Vandværk, som netop var moderniseret for mange millioner. Der var forslag fremme om at flytte flyvestationen til Nordvestsjælland, men Forsvarsminister Harald Petersen mente, at det ville være uansvarligt, at bruge op mod 80 millioner kroner på at flytte flyvestationen. Derfor blev startbanen anlagt og indviedes 1. december 1953.

Udover disse store sager har der i årenes løb været mange små, som dog har kunnet løses i mindelighed.