| Velkommen til
Pensionistforeningen. Pensionistforeningen er for civilt
og militært personel fra Flyvevåbnet, der er overgået til
pension eller efterløn.
Pensionistforeningens formål er:
at give medlemmerne lejlighed til at forsætte samværet med
tidligere kollegaer og andre, efter at de har forladt aktiv
tjeneste i Flyvevåbnet, samt at bidrage til at bevare
medlemmers interesse for dette værn med særlig tilknytning til
Flyvestation Værløse og dennes historie og udvikling.
I foreningen kan du...
- få mange hyggelige timer og mangen god snak med de andre
medlemmer - og måske endda en pot billard...
- komme med på interessante udflugter;
- sikkert få repareret TV, radio, haveredskaber o.l. (inden
for visse grænser!!);
- være med til at restaurere fx. gamle fly;
- deltage i effektiv motionstræning, idrætsmærkeprøver
m.v.;
- være med til meget andet!!
Du skal så til gengæld...
- komme med godt humør;
- gi' en hånd med nu og da med "dit og dat";
- naturligvis betale et kontingent - men det er nu ikke
særligt stort.
Hvad gør jeg for blive medlem??
Du kan
- henvende dig i bygn. 152 på flyvestationen hver tirsdag
formiddag, hvor vi mødes - eller ringe til foreningen på
4489 3000, lokal 4124
- ringe til fx formanden, Bent Vang Jensen, på tlf. 4497
2944, eller til kasseren, Søren Raalund, på 4448 1238,
eller
- hvis du allerede kender én, der er medlem, sikkert få
denne til at formindle kontakten.
På gensyn !
|